tirsdag den 30. marts 2010

Demo 4

Jeg er klar over, at det ikke forbliver at være interessant for jer læsere, men det giver om ikke andet mig et godt indblik i rykkene på 1. sal
og noget af det der slæbes ned

Demolition del 3.

Jeg forsøgte i aftes at lægge de sidste demolition-billeder på bloggen, men der var nada hul igennem. Jeg har faktisk ikke tid til at gå på arbejde. Når jeg først får sat i gang med flytning af isolering, smadring af råddent og mindre råddent træ, udhivning af noget der 100% er sundhedsskadeligt og sveder i gennem i mine blå kanvas smækbukser, så er jeg i et godt element - det er tilfredsstillende at smadre og rive ned og flytte ud og væk.
Billeder følger. Skal lige have 'overstået' 8 timers job, så kan jeg smadre igen.....
 Kl. 15.00

2 timer senere

og stuen, der nu er hoved bolig område ser sådan ud:
mens katten ser sådan ud i en af sine nye vinduer

Dagen i går sluttede med et kig ud på solnedgang og de nyligt adopterede havemøbler. Good times.

søndag den 28. marts 2010

Blomster og tæmmermænd

Ikke meget at sige, festede igennem i aftes og betaler prisen.

Weekenden vil blive husket for mange km i bilen, blomstermarked i Århus, kærestens nye bolig, og kæresten.
En lille smule kom med i bilen hjem, men da jeg hentede 4 havestole i Silkeborg, var der ikke plads til alle de fine blomster.
Ny Farm regel: Ikke købe blomster. Må kun bytte og forære væk.
Ny Farm regel: Købe så meget som muligt genbrug og ikke nyt.
Jeg tror på at blomster gror bedre når de er givet og ikke købt
Ingen grund til nye havemøbler, når der er så meget fint brugt derude med sjæl.

fredag den 26. marts 2010

Nutella og smøger

Vasketøj over, kaffe i koppen, fuglene synger. Når man skal arbejde kl. 08.30 agtig, har jeg fundet ud af, at hvis jeg står tidligt op (ca. 05.30), kan jeg stadig nå at lege 'weekend-morgen'.

 God weekend :o)

torsdag den 25. marts 2010

Forårsuge

Jeg vejrer morgenluft denne uge. Selv om min krop er træt, selv om jeg har en latent hovedpine liggende og selv om min arm driller, så har der sneget sig lyse tanker ind denne uge. Tanker om tomater, katten der leger i haven, mig der vågner op i en spritny 1. sal, kæresten i bare tæer og kort kjole. Tanker om fingrene i egen jord, venner der drikker kaffe, mens jeg lunter rundt i haven, venner der overnatter og føler sig hjemme. Det er spinkelt, det optimistiske og lyse. Men det er der.
Jeg vejrer morgenluft.


Og til kattefansene, et ældre påskebillede

tirsdag den 23. marts 2010

Katte hamster

Kom til at putte bløde elastikker om kattens ører i aftes, da vi sad og nussede
(no animal was harmed during this fotosession).

mandag den 22. marts 2010

En hverdags-weekend

Ved at være en lille smule træt. I weekenden puklede jeg igennem på forskellige projekter, et lidt hemmeligt et, forsøgsnedbrydning af vægge på 1. salen, fik kigget lidt på haven, der umiddelbart er lidt bar, men alligevel strutter med vintergækker og de gule der, som ikke er min favoritter, men de strutter da.
Sandheden er, at jeg godt kan lide nære, hverdagsagtige ting. Fester, arrangementer og stuff er fine - men oftest hygger jeg mig mest, når jeg vasker tøj, tusser rundt, klipper i nogle planter eller som i denne weekend, belaver mig på at flytte alt ned i stueetagen.
Jo, min krop er lidt brugt og træt og specielt min højre arm driller, men tilfredsheden ved at se en væg forsvinde, hænge en vask op og begynde at fylde traileren op, det er fysiske ting, der er målbare og som giver mig ro.
Bonus ved nedrivningen er, at noget af træet kan bruges som brænde, og jeg var ved at løbe tør.
 Roen, det at være alene, har gavnet mig denne weekend. Jeg har talt i telefon, men ellers lyttet til mig selv og været med mig selv. 
Jeg har været ude, gået tur, hilst på en nabo (den første) og savnet hende nordpå. Men jeg ved, at ved at genfinde min egen kerne, hjælper jeg mig selv og dermed  os.
Mandagen bød på arbejde. Som p.t. overvælder mig og gør mig usikker. Men jeg hænger i.


Den lokale branddam.
 Her så jeg disse to. Sortsvaner? Overraskes over, at alt ligger supertæt på i så lille et samfund. Måske jeg bare har valgt at være i centrum af det hele, uden at vide det.
Hvordan er din weekend gået? (How are YOU doing?)

lørdag den 20. marts 2010

Shopping spree

For 1 år siden, var jeg så heldig at vinde en eller anden online konkurrence. Jeg husker ikke for hvad og hos hvem og var lige ved IKKE at tage telefonen da de ringede om gevinsten. Gevinsten, var et dejligt gavekort til BAUHAUS. det har nu ligget trygt i flyttekasser, men i går kom det frem.

Der er mange ting jeg kan bruge fra Bauhaus til det nye hus og ikke mindst haven. Jeg havde skrevet en mental huskeliste:
- hvad  har jeg havde mest brug for
- hvad er mest selvforkælende
Det var en dejlig dejlig oplevelse, at gå med kæmpe vogn og fylde i og se bare hvad der kan være i sådan en vogn, inden man går til kassen:

Det blev både til luksus hækkeklipper, motorsav af de lidt større og en sækkevogn. da jeg kom ud til bilen, blev jeg et øjeblik i tvivl, om jeg nu kunne få det hele ind, men da jeg er en mester pakker lykkedes også det:

Ufatteligt hvad en lille bil kan rumme, hvis man bare pakker godt. Så hjem tussede jeg, fik senere hægtet traileren på oveni og følte mig meget 'hus-ejer-nu-har-vi-grej'-agtig på turen hjem.

Marianne har husket mig på at tage før og efter billeder. Så her er lidt fra førstesalen, som den står i dag, dog er jeg kommet til at slå lidt til den ene væg med min lånte brækjern/koben - det er jo ganske underholdende.








Taget er ikke særligt højt, så selv om jeg får flere end de 20 nuværende m2, bliver 1. salen ikke kæmpe. Men jeg tror den bliver fin, når den om et halvt år måske står færdig.

torsdag den 18. marts 2010

1. sale

Mine håndværkere kom forbi i dag, og ja, de er 'mine', fordi den ene er den søde mand, der gav mig husly i 6 mdr. inden jeg flyttede ind her på byfarmen. Måske er det ikke ligefrem 'på landet', landet -. men det er meget land i forhold til Odense C.

Håndværkerne gik lidt rundt på første salen, pillede i nogle ting, målte lidt op, talte om brystskeder (!), hanebånd og vindskeder (!) og gav meldingen - "Så snart du har revet det ned du selv kan, går vi i gang. Vi taler med den lokale trælast og så går vi i gang!"
Spændende! Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg glad for at jeg når at bo i huset sammenlagt 4-5 uger, inden det bliver det totale byggekaos, for roen har været god. Aleneheden har været god. Min mentale 1. sal har plasket i det, at have sit eget, at være sig selv med mine tanker uden strømninger (og larm), fra førnævnte søde udlejer og teenagebørn.
Bare katten og jeg, med folk på visit undervejs.

Nu har håndværkerne udstyret mig med koben, anvisninger og så er det bare med at sætte i gang. Det er vist godt min mor og bror kommer i påsken og hjælper....

tirsdag den 16. marts 2010

Billed blog

Er stadig tung om hjertet. Da følelsen er der, uanset hvad og hvor jeg er, går jeg på med de daglige aktiviteter. På et tidspunkt kommer der vel hul.
Tog en lille udflugt, på vejen hjem, til en føromtalt Genbrugsbutik, eller skulle jeg hellere sige 3, for byen, hvor den befinder sig, (lille bitte), har ikke mindre end tre 'filialer'. En med ting, en med møbler og en med tøj.
Se bare her:
Ting-filialen, hvor der netop læsses nye forsyninger ind

 Møbel filialen


Tøj filialen

Alt sammen indenfor 500 meter.
Var ikke i stort købehumør, men fik da disse to pudevår med hjem.


Ankommet hjemme lå dette i postkassen. Det er det mærkeligste "get well" card, ever. Men søde søde venner.
Er begyndt at løbe igen. Små ture. 20 min. Det er godt for mig. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg for 2 år siden løb 2 x halvmarathon. Det kan min krop ikke huske. Som den heller ikke kan huske, at angst og tungt hjerte går over igen. Den er ikke så klog kroppen.









Natten på landet

Vågnede op i nat. Ikke noget specielt, det gør jeg tit. Forskellen på før ( i byen) og nu (på landet), er at jeg tidligere vågnede 5-6 gange hver nat og lige skulle, tisse, drikke, ryge eller trisse lidt rundt. Nu er jeg vågen 1-2 gange, og kan ikke helt forstå jeg skal op, når jeg så skal op.
Men som sagt, jeg vågnede op i nat, havde mareridt og svært ved at trække vejret. Der var åbent for alle (for mange) sanserne og jeg sprang op. Åbnede et vindue på 1. salen, hvor jeg p.t. sover, og instinktivt trak jeg vejret ind - helt dybt. Helt derned hvor der sjældent kommer luft hos mig. Over mig stod stjernene knivskarpt (I tell you). Så trissede jeg tilbage i seng. Med frisk luft i lungerne og en tanke om, at det ikke udvikler eller rykker noget, hvis jeg ikke får åbnet for kommunikationsposen.

lørdag den 13. marts 2010

Stilhed før stormen

Kender i det, at man skriger indvendigt. Men på 'ude'-siden, er man helt...stille? Jeg har holdt nogle ugers blog pause, dels på grund af flytningen til det nye hus, og dels fordi jeg kæmper.
Jeg kæmper med et uroligt sind. Et sind, der er formet til sorte tanker, et sind, der kun med møje og besvær lader sig styre til lys, ro og optimisme.
Dette skal ikke opfattes som en klagesang, eller et offers råb om empati og sympati. Dette indlæg, er den fine balance mellem personlig og privat, hvor jeg hvis jeg skal fortsætte i blogland, bliver nødt til at bekende, hvad jeg for tiden, af og til og ganske ofte kæmper med. Mit sind, mine tanker og min eksistens.

Jeg kan ikke give af mig selv og finde motivationen til mine skriverier, hvis ikke denne del af mig, kommer frem i lyset. Det er at fornægte mig selv. Samtidigt er det pisse svært, at skrive netop det. At være så ærlig, ud i  et forum, hvor jeg ikke ved hvem der læser med, hvad andre tænker og om det kommer tilbage og bider mig i røven, enden.

Men jeg har gjort op med mig selv. Enten dør baby (Lebbeliv), eller så kommer der flere nuancer på end pastel.

Deal with it.

mandag den 8. marts 2010

At samle

Jeg samler kræfter, så i må undvære mig noget tid endnu. Jeg kigger over skuldrene på jer i mens.

lørdag den 6. marts 2010

The magic

It's done. Jeg er bosiddende, på egen matrikel i Nordfyns Kommune. Nyt sygesikringskort, ny udsigt fra PC'en, til knap 800 m2 have, der skal udfolde sig de næste måneder.
God hjælp fra venner og kæreste, til flytning, maling og udpakning. Nu betændt skulder af overanstrengelse, men glad, tilfreds og taknemmelig. Ikke alt er på plads, langt fra. Men jeg er. Jeg er på plads.

See how it went:
Der males, og alle vil helst være i køkkenet!

Kæreste overtog køkkenet.
Husejeren forsøger at overskue situationen. Bemærk det sexy outfit. 

Sol og kasser i carport.
Sol og ugeplan.
Kæresteboller. 
Det fineste. Mit nye værksted, der har vist sig at være mere brugbart end forventet. Det blev derfor indrettet, før noget andet....
The insides.
Brændeskuret. Som understøtter min største glæde - Brændeovnen.


Det er her magien fremover sker. Følg med!