Syslerier giver ro. Det giver tilfredsstillelse på en så basal måde, at jeg til tider ville ønske, jeg ikke skulle andet. Min farmor, der som jeg var sønderjysk, sagde altid: "Jeg er ved at sysle". Men hos hende betød det, at gøre rent. Jeg taler endnu sønderjysk, med min mor og bror, men en del ord er faldet fra, som at bruge sysle om at gøre rent. For mig er sysleri = nusseri, hyggeri og kreativitet.
Det store sysleri, har nu fået kviste, undertag og lægter på begge sider. Det er fint. SÅ fint.
Næste skridt, er at kvistene skal beklædes med zink, og så endelig, endelig det forjættede glaserede tag. Det bliver fint. Og regntæt, for helt er det ikke tæt endnu. Der står 7-8 spande på loftet der opsamler de dråber, der vover at snige sig mellem undertag, lægter og 100 år gamle spær. Har jeg fortalt at Banehuset i år er 100 år?
Samtale sysleriet, går på hvilken rumopdelig. Hvor mange meter til det ene værelse, hvor stort/lille skal badekarret være (ja, jeg får BADEKAR). Hvad slags gulv og vægge.
Kort sagt, det er store syslerier rykker og det er dejligt. Jeg kan ikke bidrage meget selv til de store linjer. Hænderne er sure, og jeg har på ingen måde så professsionelt et DIY gen. Endnu. For så finder man bare sine egne syslerier.
Det nyeste er mit terrasse-værksted. Med en stor sweater, eller to, på den bløde genbrugs-farmor sofa, med slibepapir, bor og politikken fra sidste weekend.
U like?
Jeg er blevet fascineret af, hvad jeg kan få ud af bøgetræ, lærketræ og syrengrene. Fra egen have! Jeg har mange ideer, og roder lidt med det nu. Det kan hænderne lige klare. Og jeg kan sidde derude med kaffen og smøgerne. Måske den sygemelding ikke bliver så kedelig alligevel.
Nå ja, så så man lige mig pakke L.s julegave ind. (Don't tell her, ok?)
Å strand. 
