Jeg havde en dejlig uge på Femø. At være ude 24/7 passer mig godt. Jeg kan bedre få luft. At L. også hygger sig på øen, med kvinderne, med mig - gør det blot bedre. Nu er vi hjemme igen. Jeg arbejder nogle uger, inden jeg tager 2 ugers ferie mere. Det har (som altid), overrasket mig at business ikke er as usual. Efter en uge med god søvn, udeluft og god mad, kun krydret med et par enkelte tudeture, overrasker det mig, at jeg hjemme igen, har let til stilhed, blues, sorg og tårer. Det bygger langsomt op. Rettes ofte mod L., der mødes med vrede, irritation og tanken om "at nu flytter jeg til et billigt hus på en ø uden mennesker".
En følelse af, ikke at elske nogen, gide eller ville noget, eller orke at trække vejret. L. husker mig på, at det kommer i nøk. Svigermor har fortalt mig det kommer i nøk. Sorgen.
Jeg glemmer det. Jeg husker det når jeg sidder med tanker om Moderdyret, der ikke har lagt blomster på min fars grav på hans dødsdag, fordi hun i år selv er død. I bilen på vej til job.
Tanker om min forestående fødselsdag, hvor hun ikke ringer. Han ikke ringer. De ikke ringer. De ikke kommer. De ikke skriver. De ikke er. "there's a first for everything", det første år efter dødsfald. Når bare jeg husker det. Så verden ikke går under hver gang sorgen banker på. Så jeg husker, at det bliver bedre. Lettere. Med et større F. i fremtid.
Stille søndag her fra.